Mors Business

For mødre der vil lykkes med familie og forretning

  • Forside
  • Om
  • Netværk
  • Bog
  • Blog
  • Datoer
  • Kontakt

Om Mors Business

Mors Business giver dig konkrete, brugbare råd og strategier, så du kan lykkes med din virksomhed. Du kan få inspiration og redskaber til både til de ydre ting som salg, markedsføring, kommunikation og branding, og til de indre aspekter som motivation, mod, frygt, vaner og gennemslagskraft.

Du kan blive del af et netværk med ligesindede selvstændige kvinder og lære nyt på workshops.

Mors Business kerneværdier er:

En meningsfuld hverdag og tilfredsstillende liv kommer af at lave noget, du brænder for, som gør en forskel for dig selv og andre.

Selv om der er meget, der skal gøres, skal der være plads til at gøre det på dine præmisser, så du får god energi af dit arbejde og samtidig har tid til din familie.

Man kan ikke drømme sig til en succesfuld virksomhed, det kræver at du handler dagligt på dine drømme, og tager ansvar for selv at skabe det liv, du ønsker dig.

Lyder det som noget for dig, er du meget velkommen her, - også selvom du hverken er kvinde eller har børn.

Kvinden bag Mors Business

Christine Gouchault

Ejer af Mors Business

christine@morsbusiness.dk

Mobil: 53 37 41 81

Jeg hedder Christine Gouchault. Det udtales “GU SJO” som i GUlerødder og CHOkolade, men kald mig bare Christine.

Jeg brænder for at hjælpe selvstændige mødre med at kunne leve af deres passion og skabe det liv, de drømmer om.

Jeg elsker at få tingene til at gå op i en højere enhed - så der er overensstemmelse mellem din personlighed, din passion og din drøm.

Mine fornemmeste opgaver er at gøre dine drømme tydelige og konkrete, så du altid ved, hvad dit næste skridt er, og at sætte dine styrker i spil, så du hurtigere og nemmere når dine mål.

Jeg tror på at din personlighed er dit stærkeste kort som selvstændig. Hvis du vil trives og få succes med det, du laver, er det essentielt, at du udnytter dine styrker og bruger din tid på det, du er bedst til. Så du arbejder på en måde, der ikke føles tung, men naturlig for dig.

Forretningsstrategier skal være klare og motiverende for den, der skal udføre dem ellers virker de ikke. Kompliceret lyder måske fint, men fungerer ikke i praksis. Jeg kan hjælpe dig med at gøre det uoverskuelige enkelt, så du kan få succes med din virksomhed.

Jeg har en mastergrad i kommunikation og reklame (fra INSEEC Paris), er certificeret business-, life- og mastercoach (hos Manning Inspire), samt certificeret i diverse personprofil analyser. Jeg har arbejdet professionelt med personligudvikling og forretningsudvikling i over 10 år, som selvstændig, leder- og teamcoach, rekrutteringskonsulent og key account manager.

Privat er jeg gift med Florent siden 2003. Vi bor sammen med vores 4 dejlige børn i Hornbæk.​

Christine Gouchault, ejer af Mors Business

Min historie

Jeg er optimist, har en grundlæggende tillid til livet og tror på, at tingene lykkes, hvis man tør tage ansvar for sin egen lykke og tør handle.

Jeg fik smag for iværksætteri, da jeg startede min første rekrutteringsvirksomhed i Paris som 25 årig.

Jeg var heldig tidligt at kende glæden ved at være selvstændig og lave noget, jeg brændte for på mine præmisser.

Det gik godt - men da vi fik børn valgte jeg at sælge virksomheden og flytte til Danmark med min mand for at få mere tid til familien.

Jeg tænkte, at jeg altid kunne starte min egen virksomhed igen.

Men så kom krisen - de fleste rekrutteringsvirksomheder i DK drejede nøglen om - og jeg valgte at søge et sikkert konsulent job i stedet med en fast løn.

Mange syntes, at jeg var skør og tog en stor chance, da jeg efter et par år sagde op, mens jeg var gravid med mine tvillinger. Men for mig var det den eneste rigtige løsning. Jeg kan ikke forstille mig at have et 8-16 job og samtidig hente, bringe, lave mad til og hygge med 4 børn. Alene tanken stresser mig. Som selvstændig er jeg selv herre over min tid, så jeg kan nyde at være sammen med mine børn, og arbejde, når de sover eller ikke er hjemme. Det betyder ikke, at der ikke er meget at lave eller at livet er en dans på roser, men det er sjovere og mere tilfredsstillende.

At være selvstændig er en livsstil jeg elsker, for den gør det muligt for mig at udleve mine drømme, prøve en masse, have det sjovt og være sammen med dem jeg holder af.

Hvad med dig?

Er du der, hvor du gerne vil være?

Og er du tro mod dig selv?

Omtale

Mors Business i pressen.


2018

FEB

Helsingør DagBlad - Kvindelige iværksættere mangler rollemodeller


2018

JAN

Helsingør Dagblad - Sagde jobbet op under sin barsel og lavede egen virksomhed


2017

DEC

Iværksætteren - Når familien også er en prioritet


2017

NOV

Dit Hornbæk - Mors Business fejer jul med udgivelse af ny bog


2017

NOV

Helsingør Dagblad - Bogen "Businessmor"


2016

MAJ

Erhverv Nordsjælland - Kvindelige iværksættere halter efter mændene


2016

MAJ

Villabyerne - Nominering af Mors Business Netværk til Netværksprisen


2015

DEC

Villabyerne - Netværksmøde for iværksættere


2014

AUG

Psykologi - Arbejdsglæde. Jeg sagde mit job op efter ferien!


Følg Mors Business på de sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube
Christine Gouchault · Tlf.: 53 37 41 81 · christine@morsbusiness.dk ·